linkedinmail
logo

mobil: 40 59 16 47 - mail: gp@grethep.dk

Den sundhedsfaglige autorisation og tilladelse til at bruge betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) erstatter pr. 1. januar 2026 min autorisation efter psykologloven. Det betyder, at jeg fra og med 1. januar 2026 har en sundhedsfaglig autorisation samt tilladelse til at bruge betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog).

Videnskabeligt placerer uddannelsen som psykolog sig mellem humaniora (fx personlighedspsykologi), naturvidenskab (fx kognitions- og neuropsykologi) og samfundsvidenskab (fx socialpsykologi, pædagogisk psykologi og arbejds- og organisationspsykologi).

En universitetsuddannet psykolog  er først og fremmest teoretisk, men i løbet af studiet gennemfører psykologen et praktikforløb.

De fleste psykologer gennemgår en 2-årig overbygning, hvor de opnår offentlig autorisation.

Neuropsykologi

Mange psykologer gennemfører derudover en specialistuddannelse på 5 år. Det kan f.eks. være i neuropsykologi. Står der desuden supervisor på specialpsykologens titelblad, betyder det, at psykologen derudover har kvalificeret sig til at yde supervision til andre psykologer. Det tager yderligere 2 år at blive supervisor. En autoriseret psykolog med specialist – og supervisoruddannelse har med andre ord gennemgået en uddannelse på i alt 14 år.