Overordnet handler neuropsykologens viden og arbejde om forholdet mellem processer i hjernen, kognition og adfærd.
Neuropsykologer beskæftiger sig med undersøgelse, diagnostik og behandling af bl.a. personer med hjerneskade, f.eks. efter en ulykke, hjerneblødning og blodprop. Personer med hjernesygdomme såsom demenssygdomme, epilepsi, dissemineret sklerose eller psykiatriske lidelser er også patientgrupper, neuropsykologen beskæftiger sig med. Neuropsykologer er typisk ansat på sundhedsområdet, eksempelvis på hospitalernes neurologiske og neurokirurgiske afdelinger, på rehabiliteringsinstitutioner eller i psykiatrien. Der er også privatpraktiserende neuropsykologer og en del neuropsykologer beskæftiger sig med forskning.
Neuropsykologer arbejder tværfagligt, og undervisning og formidling af neuropsykologisk viden til andre faggrupper er en vigtig opgave. Neuropsykologen har desuden information og rådgivning af patienter og pårørende som en vigtig funktion. Det at have en hjerneskade eller en hjernesygdom har indflydelse på hele ens liv og indebærer betydelige forandringer i både personens egen og de pårørendes tilværelse. Der kan derfor være behov for rådgivning og støttesamtaler med patient og/eller pårørende, og dette kan neuropsykologen tilbyde.
Neuropsykologi er læren om forholdet mellem hjerne og adfærd herunder kognition og følelser.Neuropsykologien er et alsidigt fag, som videnskabeligt befinder sig i krydsfeltet mellem naturvidenskab, medicin, humanistisk videnskab, samfundsvidenskab samt kommunikation og formidling.
Historisk rækker neuropsykologi som videnskabelig disciplin tilbage til den tidlige lokalisation af funktioner i hjernen, som startede med franskmanden Paul Brocas påvisning af talecenteret i 1861. Den blev afgrænset fra neurologi og andre neurovidenskaber efter 2. verdenskrig, hvor man erkendte et behov for større viden i forbindelse med genoptræning af krigsveteraner med skudlæsioner i hjernen. Traditionelt har viden om forholdet mellem hjerne og adfærd bygget på studier af patienter med hjerneskade, hvor man sammenholder skadens anatomiske lokalisation med forstyrrelser i hukommelse, sprog, opmærksomhed, perception, bevidsthed og andre funktioner. I dag udbygges og nuanceres vores viden om hjernen og dens funktioner i høj grad af de forskellige skanningsmetoder som muliggør en meget nuanceret billeddannelse af hjernens strukturer og aktivitet. I klinisk neuropsykologi inddrages denne viden om hjernens funktioner og organisering i arbejdet med at diagnosticere, behandle og rådgive personer med hjernesygdomme eller hjerneskade.
Testning af kognitive funktioner udgør et af neuropsykologiens vigtigste redskaber i arbejdet med at udrede og tilrettelægge behandling og rehabilitering. Tests af kognitive funktioner udgør en central del af den neuropsykologiske undersøgelse. Du kan læse mere om den neuropsykologiske undersøgelse: Klik her